Jobs Companies Norconsult Certificeret statiker til komplekse byggeprojekter

About this Certificeret statiker til komplekse byggeprojekter role at Norconsult

Norconsult · Onsite · Herlev
This job posting is in Danish.

Vil du bruge din certificering dér, hvor den gør en tydelig forskel for både projekternes kvalitet og den faglige udvikling omkring dig?

Norconsult søger en certificeret statiker til vores konstruktionsafdeling i Herlev. Vi har fået flere nye projekter og styrker derfor holdet med en erfaren specialist, der kan tage ansvar for komplekse konstruktionsfaglige problemstillinger og være en stærk sparringspartner for projektteams og kolleger.

En central rolle med faglig indflydelse

Som certificeret statiker får du en vigtig rolle på både igangværende og kommende byggeprojekter. Du bliver med til at sikre, at konstruktionsgrundlag, kontrol og dokumentation hænger sammen, og at tekniske valg er robuste, velbegrundede og anvendelige i praksis.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Varetage rollen som certificeret statiker på byggeprojekter
  • Kvalitetssikre og kontrollere statisk dokumentation
  • Rådgive projektledere, fagledere og projekteringsteams om konstruktionsfaglige risici, myndighedskrav og konstruktionsprincipper
  • Understøtte dialogen med myndigheder og håndteringen af konstruktionsklasser og dokumentationskrav
  • Bidrage til projektering eller fagledelse, afhængigt af dine kompetencer og interesser
  • Dele viden og styrke kvaliteten i konstruktionsingeniørernes arbejde. Du får samtidig mulighed for at præge vores processer, faglige standarder, beregningsmetoder og praksis for konstruktionsdokumentation.

Du står ikke alene med ansvaret

I Norconsult bliver du en del af et fagligt netværk med 12 certificerede statikere. Det giver adgang til kvalificeret sparring, erfaringsudveksling og støtte, når projekterne kræver flere perspektiver.

Lokalt bliver du en del af en konstruktionsafdeling med både erfarne specialister og kolleger tidligere i deres karriere. Vi arbejder tæt sammen på tværs af konstruktioner, installationer, arkitektur, bæredygtighed og projektledelse.

Din faglige baggrund

Vi forestiller os, at du er civilingeniør eller diplomingeniør med speciale inden for bærende konstruktioner og har mindst seks års relevant erfaring.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er certificeret statiker til KK3 eller tredjepartskontrol, alternativt KK2
  • Har solid viden om bærende konstruktioner i beton, stål, træ og/eller fundering
  • Har erfaring med statiske beregninger, konstruktionsprincipper, projektering og kvalitetssikring
  • Kender BR18, Eurocodes og dansk praksis for dokumentation af bærende konstruktioner
  • Har erfaring med tværfaglig koordinering i bygge- og anlægsprojekter
  • Kommunikerer komplekse faglige forhold klart og konstruktivt.

Det er vigtigt, at du kan tage selvstændigt fagligt ansvar. Det er lige så vigtigt, at du har lyst til at samarbejde, dele viden og finde løsninger sammen med andre.

Derfor skal du vælge Norconsult

Hos os får du mulighed for at arbejde med komplekse og samfundsrelevante byggeprojekter med høj konstruktionsfaglig kompleksitet. Du får en central specialistrolle med indflydelse på både konkrete løsninger og den langsigtede udvikling af konstruktionsområdet.

Vi tilbyder:

  • et stærkt fagligt miljø med adgang til andre certificerede statikere
  • tæt tværfagligt samarbejde på komplekse projekter
  • mulighed for at sætte retning for kvalitet, metoder og dokumentationspraksis
  • faglig sparring og gode udviklingsmuligheder
  • en arbejdsplads, hvor ansvar, nysgerrighed og samarbejde går hånd i hånd.

Ansøgning

Send dit CV og din ansøgning via vores rekrutteringssystem. Vi behandler ansøgninger løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Arbejdsstedet er vores hovedkontor i Herlev.

Om Norconsult Danmark

Norconsult Danmark A/S beskæftiger 515 medarbejdere, som yder rådgivning inden for byggeri, anlæg og Life Science. Virksomheden har hovedkontor i Herlev samt lokalkontorer i København, Kalundborg, Aarhus, Aalborg, Viborg, Kolding, Grenå, Esbjerg, Horsens, Roskilde, Silkeborg og Smørum.

Norconsult råder over en bred vifte af kompetencer og erfaringsområder, der gør virksomheden i stand til at yde professionel rådgivning til både bygge- og industrisektoren. Hver dag forbedrer vi hverdagen gennem rådgivning, der skaber værdi for kunder, samarbejdspartnere og samfund.

Location

Herlev

Application deadline

2026-12-01

Contact person for this position

Name:

Martin Hoff Ludvigsen

Phone:

+45 91 37 72 84

Email:

[email protected]

Ready to apply to Norconsult?
Apply to Norconsult

About Norconsult

Att utveckla ett hållbart samhälle kräver engagemang och förmåga att knyta ihop enskilda expert­kunskaper till en komplett lösning. Detta är en del av vardagen för oss på Norconsult. Vi är en av Nordens största rådgivare inom samhälls­planering och projektering. Med helhets­perspektiv och tydlig miljöprofil hjälper vi våra uppdrags­givare att lyckas på resan från vision till fungerande verklighet. Hos oss samverkar arkitekter, inrednings­arkitekter, landskaps­arkitekter och fysiska planerare med konstruktörer, ingenjörer, biologer, lantmätare – och många fler. Vår bredd av samverkande specialister gör att vi kan erbjuda våra kunder kompletta lösningar inom hela samhällsbyggnads­kedjan. Vi er

See all jobs at Norconsult →

Similar jobs

Sign up for suggestions tailored to the jobs you open and the searches you save.

More jobs at Norconsult

See all jobs at Norconsult →

Apply now
🤖

Whoa — hold up

JobsRadar was built for real people having a rough time in their job search — not for automated requests. You're clicking way too fast and you're now temporarily blocked.

Come back later. If you're genuinely job hunting, we've got your back — just act like a human.

Catch your next role the second it’s posted.

Create a free account and we’ll watch the boards for you — the instant a job matches your search, it lands in your inbox or Telegram. No digging, no refreshing.

Create free account

Free forever · takes 30 seconds · already have one?

Get an edge on your job hunt.

Join our Telegram channel for the stuff that helps you land the role — salary benchmarks, the weekly market pulse, and new-feature drops. No spam, just signal.

Join the channel — it's free